Healet med trommer og skralde

Jeg arbejder og har arbejdet med edb siden starten for mange år siden. Før tekstbehandlingssystemerne kom, var jeg sætter (fotosats), og jeg har flere gange været plaget at sygdomme, der har påvirket min evne til at bruge hhv. tastatur og mus. Den første gang fik jeg seneskedehindebetændelse i begge håndled, og jeg var ret handicappet af det. Jeg fik tilbudt at blive healet (lydhealet) af en vens kone, og gik ind til det med en vis skepsis, men hvad - det kunne jo ikke skade. Det var ret spooky - de brugte trommer og skralle og jeg følte mig hensat til et univers a la Carlos Castaneda. Men jeg kunne mærke kulde og varme, når hun healede mig, så et eller andet havde hun fat på. I løbet af en måneds tid var det ligesom om smerterne flyttede sig længere op i armen og til sidst forsvandt det helt. Jeg har ikke været alvorligt plaget af det siden.
For et par år siden havde jeg så fået oparbejdet en museskade. Jeg har jo altid tænkt det rammer ikke mig - så selvom jeg underviser i edb og har gjort det i årevis og fremhæver hvor meget man skal passe på osv. – havde jeg altså ikke selv taget hensyn til min anatomi. Det første jeg gjorde var at få udskiftet mit arbejdsbord på arbejdet. Jeg fik også en bedre mus og musemåtte med pude til håndleddet. Også til tastaturet fik jeg en "pude" til at hvile håndleddene på.
Så gik jeg til min læge, der sagde at hun kunne lægge armene i gips, hvis det var slemt – på denne måde ville vi tvinge den i ro - det var hendes eneste bud.

Zoneterapi og akupressur

Jeg gik til en zoneterapeut, der også arbejder med akupressur. Hun arbejdede mig igennem, men kunne ikke rigtig få bugt med den spænding eller underspænding der var i arm og håndled. Det er nok sådan at sådan et skade bliver opbygget over lang tid og sætter sig dybt og godt i muskulaturen. Så gik jeg til en klassisk homøopat - der efter en længere konsultation - gav mig et middel. Nu forsvandt smerterne hurtigt. Og som det er typisk når man bliver af med en smerte, har jeg ikke tænkt så meget på det siden.

Med kærlig hilsen

Lone, edb-lærer