Elastikbånd og Mensendieck mod museskade
Hej!
Jeg har haft stor glæde af jeres hjemmeside. Jeg vil også derfor gerne dele mine erfaringer. Jeg har haft en museskade i to år, begge arme og skuldre. Rådet fra J.L. om at bruge elastikbånd hjalp mig virkelig meget. Jeg har ikke engang et elastikbånd, men er begyndt at strække mine fingre ud i samme bevægelse som hvis jeg havde et, og det har hjulpet mig virkelig meget. Det smarte ved denne øvelse er også, at man kan lave dem alle steder, så når jeg fx går til toget om morgenen går jeg og skiftevis strækker langsomt ud og slapper af i mine fingre. Denne skånsomme øvelse har hjulpet mig meget mere end diverse omfattende programmer fra fysioterapeuter, som jeg har valgt at droppe da de ikke virkede for mig.
Vil også anbefale Mensendieck gymnastik, som har lært mig at have en bedre holdning. Jeg ved ikke om min skade vil forsvinde helt, men disse ting har ihvertfald gjort den til at leve med.
MVH
Anonym studerende
|